
Hvad skal du kigge efter, når du vælger en god ekstra jomfruolivenolie?
Bag en virkelig god olie ligger både omhyggelig dyrkning, skånsom forarbejdning og en række kvalitetskrav. Her er nogle af de vigtigste ting, du kan holde øje med:
LAVT SYREINDHOLD: ET TEGN PÅ GOD KVALITET
En ekstra jomfruolivenolie må højst have 0,8 % frie fedtsyrer. De bedste olier ligger ofte væsentligt lavere, gerne under 0,3 %. Et lavt syreindhold vidner om sunde oliven, nænsom høst og korrekt håndtering. Seneste høst fra LaSolana2 er 0,21 %!
LAVT PEROXIDTAL: GOD BEVARING AF OLIEN
Peroxidtallet fortæller noget om oliens oxidation. For ekstra jomfruolivenolie må tallet højst være 20 meq O₂/kg. Et lavt tal er ønskeligt og indikerer, at olien kun i begrænset omfang er påvirket af oxidation.
SKÅNSOM UDVINDING: SMAGEN BEVARES
Betegnelsen koldpresset eller koldudvundet betyder, at olien er fremstillet ved temperaturer under 27 °C. Den skånsomme proces hjælper med at bevare olivenernes naturlige aromaer og værdifulde indholdsstoffer.
TIDLIG HØST: MERE KARAKTER
Når oliven høstes, mens de stadig er grønne eller kun lige begyndt at modne, får man ofte en olie med mere intens smag, tydelig bitterhed og et højt indhold af polyfenoler. Udbyttet er typisk mindre, men smagen kan være langt mere karakterfuld.
KENDT OPRINDELSE: FRA OLIVENTRÆ TIL FLASKE
Når olien kommer fra én producent med kontrol over dyrkning og fremstilling, er det lettere at følge dens vej fra høst til færdig olie. Det giver gennemsigtighed og mulighed for at bevare en ensartet kvalitet.
POLYFENOLER: NATURENS EGNE ANTIOXIDANTER
Polyfenoler er naturlige plantestoffer, som blandt andet bidrager til olivenoliens bitterhed og pebrede karakter.
Et indhold på over 400 mg/kg betragtes ofte som højt, mens over 600 mg/kg er et særdeles flot resultat.
Og netop her skiller LaSolana2 sig ud. En laboratorieanalyse fra september 2026 viste hele 606 mg/kg polyfenoler efter EFSA’s opgørelsesmetode. Og det endda 1 år efter høsten. Det blev nemlig målt på høsten 2025, hvilket er endnu et bevis for overlegen kvalitet.
REN SMAG: UDEN UØNSKEDE BISMAGE
En ekstra jomfruolivenolie skal være fri for sensoriske fejl. Den må ikke smage harsk, muggen eller metallisk. Til gengæld er frisk frugtighed, naturlig bitterhed og en peberagtig afslutning positive egenskaber.
LaSolana2: når kvaliteten både kan smages og dokumenteres
Hos Olivenshoppen har vi valgt LaSolana2 økologisk Picual ekstra jomfruolivenolie, fordi vi sætter pris på en olie med karakter, kendt oprindelse og dokumenteret kvalitet.
En olivenolie, der ikke bare skal bruges i køkkenet, men også fortjener en plads på middagsbordet.

