FAQ – Spørgsmål & Svar om olivenolie og Olivenshoppen

Om olien og kvalitet:

Hvad er forskellen på jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie?


At en olivenolie er koldpresset ekstra jomfruolivenolie betyder, at det er de første dyrebare dråber, der indeholder alle vitaminer og antioxidanter.

Denne del udgør ca. 10% af en normal høst. Herefter presses de næste 30% til jomfruolivenolie. Denne indeholder stadig en masse vitaminer og antioxidanter, men klart reduceret. Alle vores olier er lavet af sorten Picual.

Læs mere om produktionen her.

Hvor produceres olierne?

Olivenolierne, chokoladen og vineddiken her på Olivenshoppen kommer alle fra LaSolana2 i det sydlige Spanien i byen Almería i Andalusien. Det er en lille familiegård med ca. 5 ha. oliventræer, som alle dyrkes nænsomt og økologisk. Læs om vores leverandører her.

Hvad er forskellen på økologisk og ikke-økologisk olivenolie?

Forskellen er bl.a. den jord, som oliventræerne er dyrket i. Der er ikke brugt andre dyrknings- og gødningsmidler end det, naturen selv tilbyder.

Ved økologisk olivenproduktion sker det indimellem, at de ikke vokser og udvikles optimalt – ja, så udskilles den rent automatisk som en naturlig proces.

Ved en ikke-økologisk oliven kan der være brugt kemisk fremstillet gødning, insektdræbermiddel etc. for at bevare størst mulige mængde og dermed en større udnyttelse, større høst og formindsket spild.

Så en økologisk olivenolie er din sikkerhed for en olivenolie uden kemiske tilsætningsstoffer. Når du vælger økologisk, tager du et aktivt valg som forbruger for at sikre, at dit produkt er dyrket under miljøvenlige og bæredygtige forhold.

Med andre ord får du med økologisk olivenolie et helt naturligt produkt, som er den helt rene og ubehandlede saft fra oliven. De er ikke tilsat andet end sol og omhyggelig pasning.

Du kan med god samvittighed bruge rigeligt med økologisk olivenolie, idet du bidrager til et sundt miljø i det sydspanske fremfor at belaste grundvand, dyr og planter. Læs mere om økologisk produktion her.

Hvordan kan jeg være sikker på, at olien er helt ren og ikke tilsat kemi osv.?

De forskellige mærkninger og certificeringer skal skabe denne sikkerhed. Olierne har været testet på anerkendte laboratorier i EU, hvor der er strenge og klare regler for, hvorledes den økologiske mærkning foretages. Læs mere her. Vi får sammen med forsendelsen af produkterne altid kopi af certificeringerne på den gældende produktion, og er i tæt kontakt med ejeren på gården, så vi ved, at alt går rigtigt til.

Hvordan ved jeg, at kvaliteten er god?

Der er også meget strenge regler og krav til producenterne i forhold til at kalde deres olier for Koldpresset Ekstra Jomfruolivenolie. Der er ekstern kontrol og sensorisk test ved enhver høst. Du kan læse mere om leverandørerne her.

Hvad betyder det, at en olivenolie er koldpresset?

Koldpresset olivenolie betyder, at de høstede oliven aldrig overstiger en bestemt temperatur under hele presseprocessen – nemlig 27 grader. At holde oliven under denne temperatur sikrer maksimal kvalitet og bevaringen af oliens gode egenskaber.

Alle vores olier er koldpressede og mærket med betegnelsen: ”Olie fremstillet udelukkende fra økologiske oliven ved mekaniske procedurer. Olien har ikke haft nogen anden behandling end dekantering, centrifugering og filtrering. ”

Hvor finder jeg opskrifter og tips til brug af olivenolie?

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsmail og følger os på de sociale medier, vil vi fra tid til anden komme med vores gode bud på herlige måder at anvende olivenolie på.

Men ellers er vores grundholdning, at du ikke kan gøre noget forkert – så vi opfordrer til at springe ud i det og prøve olivenolierne og de øvrige produkter præcis, som du har lyst til.

Måske finder du din helt egen unikke smagsoplevelse på den måde. Vi modtager også gerne vores kunders allerbedste opskrifter og vi vil virkelig gerne høre fra dig, hvis du har et godt tip til gode smagsoplevelser med oliven og olivenolie.

Indsend din opskrift – og bruger vi den her på siden eller på de sociale medier, kvitterer vi med en lille overraskelse.

Hvordan vælger jeg en god olivenolie?

De forskellige smagsnoter, som en ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet kan have (grøn banan, tomat, mandel, artiskok osv.) kan bedømmes ved duft og smag.

En god olivenolie smager altid “ren” og “frisk” på din gane og efterlader aldrig en olieagtig fornemmelse, når du sluger den.

Farven er smuk, klar og gylden eller grøn. Den grønne farve kommer af klorofyl-indholdet, og er et godt vink om, at olien er presset kort tid efter høsten af de grønne oliven, hvilket er vigtigt for at bevare de sunde egenskaber, som f.eks. polyphenolerne.

En god olivenolie dufter af frisk græs, og har “bid” på tungen. Vores olier har den helt karakteristiske fornemmelse af peber, som værdsættes af kendere.

Hvad betyder betegnelsen “ekstra jomfruolivenolie?

Der er flere kategorier til at klassificere olivenolie:
Ekstra jomfruolivenolie er den højeste kvalitet af olivenolie og den rene og friske juice af oliven. Det er en naturlig olivenolie, med fri oliesyre på højst 0,8 gram pr. 100 gram og ingen sensoriske defekter.

Som et resultat af sin høje kvalitet og minimale forarbejdning, har Ekstra jomfruolivenolien et højt indhold af naturlige antioxidanter, E-vitamin og polyphenoler fra olivenfrugten.

Jomfruolivenolie opnås naturligt ved samme proces som Ekstra jomfruolivenolie. Det er dog en olie af lavere kvalitet med et frit syreindhold på højst 2,0 g pr. 100 g og der kan forekomme mindre defekter i denne næstbedste klassificering af olivenolie.

Olivenolie er en blanding af raffineret olivenolie og naturlige olivenolier. Den har et frit syreindhold på ikke mere end 1,0 gram pr. 100 g. Denne type har et lavt indhold af naturlige antioxidanter Disse 3 klassificeringer er de mest almindelige i Danmark.

Kan jeg bage med olivenolie?

Svaret er ja. Men olivenolie har selvfølgelig en karakteristisk smag, som kan have betydning for dit bagværks smag. Til sødt bagværk vil den nok ikke passe til smagen. Men til bagværk som stenovnsbrød, diverse landbrød mv. er den fortrinlig.

Hvordan opbevarer jeg bedst mine olier?

Vores olivenolier er i flasker eller metalbeholdere, som er mørke og beklædte, så de ikke bliver udsat for direkte lys. Dog anbefales det stadig, at de ikke stilles i fuld sol og tæt på varmekilder.

Derfor opbevarer du dem bedst i et svalt og mørkt køkkenskab ved 12-22 grader.

Står olierne koldt, kan de stivne lidt, men bliver hurtigt flydende ved stuetemperatur. Dette gælder også f.eks. chokolade med olivenolie.

Hvor lang tid kan produkterne holde sig?

Olivenolie: åbnet og uåbnet op til 2 år fra tapning (afhængig af opbevaring) – og endda ofte meget længere pga. det høje indhold af antioxidanter. Olien må aldrig dufte og smage harsk. Så skal du kassere den.

Øvrige produkter: Se under hvert produkt.

Hvor kan jeg læse mere?

Se vores lynguide til olivenolie her.

Om fragt m.m.

Kan jeg spare fragten?

Vi giver fri fragt til DAO pakkeshop ved køb over 500,- kr. Hjemme- eller erhvervslevering er inkluderet ved køb over kr. 850,-.

Du har også mulighed for at afhente på vores adresse i Esbjerg V.

Adresse:
Olivenshoppen
Krebseparken 67
6710 Esbjerg V

Hvem leverer min ordre?

Du får leveret dine varer med DAO eller GLS. Læs mere om fragt & levering her.

Hvad er 3D secure?

Hos Olivenshoppen kan du betale sikkert med 3D secure-betaling. Dette er et nyt lovkrav fra EU – du kan læse alt om det her.