Om Olivenshoppen – baggrund og kontakt

oliventrae

Oliventræet

Få træer er omgivet af så meget symbolik som oliventræet. Med næsten mytiske fortællinger, daterer træet sig flere tusinde år tilbage – og har gennem tiderne været symbol på bl.a. fred, venskab og rigdom.

Oliventræet omtales ofte som ‘evighedens træ’ på grund af dets stedsegrønne krone og evne til at trives under alle forhold og leve i hundreder af år. En robusthed, som fascinerer.

Det allerbedste fra oliventræet

Jeg har valgt oliventræet som omdrejningspunktet i min webshop – både i logoet, men også i de produkter, som du finder her i shoppen.

Det er min ambition at bringe dig det allerbedste fra oliventræet. Jeg er konstant på udkig efter både velkendte og nye produkter, hvor oliventræets mange dele indgår. Enten fra olien, frøene, bladene eller stammen – kort sagt alt fra træet.

Du vil derfor finde produkter, som både gør dig godt indvendigt og udvendigt, og som pynter i dit hjem. 

Det ældgamle oliventræ kan stadig

Oliventræets fantastiske egenskaber har siden antikken været brugt både som lægemiddel, en vigtig bestanddel af kosten og også som en del af skønhedsplejen. Den smukke italienske skuespiller Sophia Loren – berømt for sin fantastiske udstråling – giver olivenolie æren for sin fine hud. Hun bader nemlig i vand med olivenolie.

Du finder skønne plejeprodukter og tips til hudpleje her på siden.

Produkter fra Spanien og Vestjylland

Du vil finde et eksklusivt udvalg af spansk olivenolie og spanske specialiteter. Spanien er et land, der fascinerer med sin kultur, livsstil, befolkning, landskaber og ikke mindst deres køkken.

Spanierne er kendt for deres passion for de gode råvarer og deres kærlighed til de afgrøder, som de dyrker – uanset om det er oliven, vin eller noget helt andet. Dette vil jeg gerne bringe hjem til dit køkken, og inspirere dig til at give din madlavning og hverdag et strejf af sydens sol og varme. 

Jeg bor i Vestjylland, og driver også virksomheden herfra. Da jeg søgte efter økologiske plejeprodukter med olivenolie, fandt jeg dem næsten lige uden for døren. Sæberne kommer nemlig fra et lokalt sæberi få kilometer udenfor Esbjerg på den jyske Vestkyst.

Her fremstilles de skønneste sæber m.m., hvor olivenolien er en vigtig ingrediens.  

Så på den måde blev Vestjylland og Spanien knyttet sammen her på www.olivenshoppen.dk.

Kontakt mig gerne

Skulle du have spørgsmål eller forslag til nye produkter, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er altid nysgerrig efter, hvad der findes og som kunne være interessante her i webshoppen. 

Kig dig omkring på siden – jeg håber, at du finder noget, som du kan blive inspireret af. 

DSC1312 pp
De bedste hilsner
Charlotte Gantzel
Stifter og indehaver