Økologisk kombucha fra Vestjylland
Dette er et af de mest populære produkter på Olivenshoppen. Så stolt over, at min økologiske olivenbladste fra Yerbal nu bruges i en af de helt store trends – nemlig Kombucha. Det er første og eneste Kombucha, der er lavet med olivenblade i Danmark. Et resultat af et samarbejde med en producent i min “baghave” – tæt på Esbjerg.
Om Vestens Mikrobryggeri (tidl. WildApple Kombucha)
Firmaet er startet og ejet af et ægtepar – Camilla og Karsten -, som bor i Janderup, kun få kilometer fra den jyske vestkyst. De har i mange år selv brygget æblecider med vildgær på deres egne vilde æbler hjemme på gården. En dag kom Camilla hjem med en mystisk syrlig læskedrik kaldet Kombucha. De blev så vilde med at drikke og brygge denne levende læskedrik, at de i 2021 besluttede at tage en international uddannelse i kommerciel kombuchabrygning. Siden har de bygget eget mikrobryggeri hjemme på gården og udviklet sine kompetencer. De kan nu tilbyde kunderne en elegant økologisk kombucha af højeste kvalitet, fyldt med gode mikroorganismer og masser af smag. Den variant, du finder på Olivenshoppen er et resultat af en fusion mellem det solide vestjyske mikrobryggeri og de økologiske olivenblade fra Yerbal, som også sælges som te her på shoppen.
Læs mere om kombuchaen her og om olivenbladsteen her.
